Nyhedsoverblik

Profil melder sig ud af Nye Borgerlige

Githa Nelander (løsgænger), der sidder i byrådet i Næstved Kommune og i regionsrådet i Region Sjælland, har meldt sig ud af Nye Borgerlige.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

- Flere ændringer er på vej. 

-Én af dem er, at jeg netop i dag har meddelt Nye Borgerliges organisatoriske formand, at jeg udtræder af partiet, som jeg har været utrolig stolt af at have været en del af i tiden med Pernille, Peter Seier og Lars Boje, skriver Githa Nelander (løsgænger).

I januar måned meldte Githa  Nelander (løsgænger) sig ellers ind i kampen om den, på det tidspunkt, ledige post som partiformand.

Det endte dog med at være Martin Henriksen (NB), der løb med formandsposten.

Med udtrædelsen af partiet har Nye Borgerlige ikke længere nogle medlemmer af byrådet i Næstved og regionsrådet i Region Sjælland.

Githa Nelander (løsgænger) har endnu ikke taget stilling til, om hun melder sig ind i et nyt parti.